Hverdag

Sådan får du en billigere hverdag i en krisetid

Krigen i Ukraine har skudt priserne i vejret herhjemme, og mens der bliver snakket inflation og umenneskeligt høje priser på dagligvare, påvirker det naturligvis den enkelte familie. Men hvordan får man et budget til at gå op, når det er blevet dyrt at leve, og hvordan sparer man bedst muligt i hverdagen? Det kommer der her et par råd til, så du klarer dig gennem en dyr tid. 

Læg en plan – planlæg frem i tiden 

I krisetider er det vigtigt at lægge en plan. Det kan være på mange forskellige måder, og handler det om at spare, er det altid en god ide at skabe struktur på de indkøb, man foretager. Det kan være, at man skal lave madplaner flere uger frem, så man kan købe ind i større mængder, da det er langt billigere end at købe mindre portioner. Har du desuden lagt en plan, har man også en langt bedre forudsætning for ikke at falde i impulskøbs-fælden – her går man i langt højere grad efter det, man har skrevet ned, og går du færre gange på indkøb, har du også færre chancer for at finde noget, du tror, du ikke kan leve uden – for selvfølgelig kan du leve uden den pakke kiks, forretningen taktisk har placeret tæt på kassen, og selvfølgelig kan du leve uden den pakke nødder, de har smidt ind i spotreolen. Lav en plan og efterlev den – og gå efter tilbuddene. Så sparer du penge i en ellers dyr hverdag. 

Fralæg dig dårlige vaner – det er den rette tid at gøre det i 

Det er næsten ikke til at tro, hvor mange penge danskerne bruger på slik, cigaretter og alkohol. Det kan være svært at ændre dårligere vaner, men i en tid hvor priserne skyder i vejret, er det værd at genoverveje, om det ikke er på tide. For er det virkelig det værd ikke at have råd til mælk og æg, fordi du skal have den pose slik eller den pakke cigaretter? Er man ude i en decideret afhængighed, er det naturligvis sværere at ændre, og man kan i disse tilfælde have brug for hjælp. Lider man af alkoholisme, er det eksempelvis værd at række ud efter hjælp, så man kan komme i alkoholbehandling – og er man ikke stærk nok til at indse det selv, kan man være heldig, at der er andre omkring en, der kan se det og hjælpe.