Det er noget af det vigtigste at sørge for, at der er et godt miljø på arbejdspladsen, når du er leder. Det handler om at tage ansvar og om at se sine medarbejdere i øjenhøjde – du skal nemlig huske, at de er tandhjulene, der får det hele til at køre. Og det skal du værdsætte og styre på bedst mulig vis.
Tal med dine medarbejdere
Sørg for at arbejdspladsen er et sted, hvor man kan sige, hvad man har på hjerte – at det er et forum, hvor man kan udtrykke, hvad man har lyst til eller brug for. Det kan både være fagligt og privat, men det er vigtigt, at kommunikation er til stede, og at den er transparent, så man ved, at man snakker ordentlig med hinanden, og at der ingen skjulte agendaer er. Det kræver tid at skabe en arbejdsplads med stor tillid til hinanden, men det er vigtigt – så vær’ tålmodig og giv dig tid til det. Det betyder meget at have medarbejdere, der snakker godt med og til hinanden om løst og fast, og endnu vigtigere er det næsten at have en virksomhed, hvor dine medarbejdere tør komme til dig som leder – med hvad end de nu skulle have på hjerte.
Teknologi og praktiske ting skal spille
Derudover skal du sørge for, at den daglige arbejdsgang fungerer optimalt. At computerne virker, at maskiner kører gnidningsfrit og at printeren printer, når den skal. Det kan skabe et utrolig negativt miljø, hvis dine medarbejdere og ansatte skal kæmpe med praktiske ting og med teknologi. Det skal bare spille.
Forkæl dine medarbejdere
En måde hvorpå du kan give dine medarbejdere forkælelse i en travl hverdag, ville eksempelvis være ved at anskaffe sig en massagestol til din virksomhed. Det kan virke overflødigt og som lidt af en investering, men en stol der kan bruges af alene og give dem bare ti minutters afslapning, vil med garanti falde godt tilbage til dig. Det giver øget velvære at sidde i en massagestol, og så er det med til at give dine medarbejdere en pause fra en formentlig stresset hverdag. Det er vigtigt at pleje sit personale, når du har en virksomhed – det er dem, der skal hjælpe med at bære virksomheden. Du kan også pleje dem ved at sørge for, at der er en god frokostordning, at de får gode julegaver, eller at de bliver forkælet med ting og sager i hverdagen. Det virker banalt, men det er virkelig vigtigt at vise, at du værdsætter dem.